Sådan foregår tilslutningen til TDC NET Fiber
Du bestiller
Du bestiller
Når vi kommer til dit område og kan tilslutte din adresse til TDC NET Fiber, skal du bare bestille her på siden, inden kampagnen udløber. Du får en bekræftelse på mail, hvor du kan se de særlige vilkår og forløb, der gælder for din tilslutning. Få et generelt overblik over forløb og proces på denne tidslinje.
Hvis du ikke selv ejer din bolig, skal du afklare det med din udlejer, før du tilmelder dig.
Du kan forvente, at det tager mellem fire og seks måneder, før du kan tage din fibertilslutning i brug. Hvis du har spørgsmål, sidder vores kundeservice klar til at hjælpe dig.

Vi kommer på besøg
Vi kommer på besøg
Når vi er klar til at installere fiber hos dig, kontakter vi dig på mail og sms for at fortælle, hvornår vores fibertekniker kommer på besøg.
Du får besøg af vores fibertekniker, der undersøger, hvor vi kan føre fiberkablet ind til din bolig og igennem muren. Det vil i de fleste tilfælde være nærmeste facade mod vejen. Teknikeren installerer et fiberstik på væggen indenfor, sætter en udvendig fiberboks op på facaden og forbinder de to med et kabel gennem muren.
Sørg gerne for, at teknikeren kan komme til, så vi kan udføre arbejdet uden forhindringer. Det er vigtigt, at der er en voksen hjemme, når teknikeren er på besøg.
Bor du i en etageejendom, kommer vi også på besøg for at installere et fiberstik indenfor. I forbindelse med installeringen fører teknikeren fiberkablet igennem muren ud mod opgangen, som bliver forbundet til en fiberboks, der bliver sat op i ejendommens kælder eller på loftet efter aftale med bygningens ejer eller administrator.
Du kan læse mere om aftalen for din fiberinstallation i ordrebekræftelsen.
Vi etablerer fibernet i dit område
Vi etablerer fibernet i dit område
Vi lægger fiberkabler ned i vejen og ind i ejendommen. Det betyder, at du kan møde vores gravemaskiner og personale på gaden. Du vil opleve, at vi kortvarigt åbner fliser og asfalt for at lægge fiberen ned.
Der kan være tilfælde, hvor vi ikke færdiggør arbejdet med det samme, men i stedet laver en midlertidig reetablering. Det skyldes, at vi i nogle tilfælde skal tilbage af flere omgange for at færdiggøre tilslutningen af adresser på din vej. Med en midlertidig reetablering undgår vi at bryde fliser og vej op flere gange end nødvendigt. Og vi kommer selvfølgelig altid tilbage og færdiggør arbejdet.
I nogle tilfælde foretager vi gravearbejdet på vejen, før vi kommer på besøg.
Vi færdiggøre den tekniske installation på din adresse
Vi færdiggøre den tekniske installation på din adresse
Vi færdiggør gravningen på din vej og ind til din bolig. Det kan foregå ad flere omgange, men du behøver ikke være hjemme, når vi udfører arbejdet. Vi vil gerne have dig til at tjekke, at vi kan komme fra vejen og ind til din bolig, hvis du ikke er hjemme.
I nogle tilfælde kan du opleve, at vi kortvarigt foretager en midlertidig reetablering på din grund, som vi kommer tilbage og færdiggør så hurtigt, vi kan. Når vi har lagt fiberen på din grund, lader vi et lille stykke rør stikke op af jorden ved dit hus. Herefter forbinder vi fiberen til den udvendige fiberboks og rydder op efter os.
Hvis du bor i en etageejendom, trækker vi fiberkablet ind i din opgang og forbinder til dit fiberstik. Du behøver ikke være hjemme.
Vi skriver til dig, når vi færdige med den tekniske installation af fiber på din adresse.
Vi gør arbejdet færdigt
Vi gør arbejdet færdigt
Når vi har afsluttet den tekniske fiberinstallation på din adresse, forbinder vi fiberen til vores centraler og går i gang med at reetablere området.
Vi lægger ny asfalt som det sidste, så vi undgår at bryde det op flere gange. Til sidst fjerner alt vores materiel og vores maskiner.
Vi skriver til dig, når du kan tage din fibertilslutning i brug.

Vælg udbyder
Vælg udbyder
Kontakt den udbyder, du ønsker abonnement hos
Mange forskellige udbydere benytter TDC NETs fibernet til at levere internet, tv og telefoni. Kontakt den udbyder du ønsker abonnement hos, så hjælper de dig med at få en lynhurtigt internet.
Når du klikker på nogle af logoerne, bliver din indtastede adresse sendt videre til pågældende udbyders hjemmeside. Det gør vi, fordi det gør det nemmere og hurtigere for dig at bestille et abonnement på din fiberforbindelse.
Vær opmærksom på, at der kan være oprettelsesomkostninger forbundet med køb af et abonnement.















