TDC NET årsrapport 2025: Høje investeringer i Danmarks digitale rygrad og over halvvejs mod nul CO2-udledning
marts 05, 2026

2025 stod på stabile finansielle resultater i et fortsat udfordrende marked for TDC NET. Samtidig fortsatte selskabet de markante investeringer i fiber- og mobilnet for at øge resiliens, styrkede den operationelle effektivitet og gjorde yderligere fremskridt på bæredygtighedsagendaen med betydelige CO2 reduktioner og nye initiativer indenfor cirkularitet.
2025 stod på stabile finansielle resultater i et fortsat udfordrende marked for TDC NET. Samtidig fortsatte selskabet de markante investeringer i fiber- og mobilnet for at øge resiliens, styrkede den operationelle effektivitet og gjorde yderligere fremskridt på bæredygtighedsagendaen med betydelige CO2 reduktioner og nye initiativer indenfor cirkularitet.
TDC NET har netop offentliggjort sin årsrapport for 2025, som på trods af et mindre fald i omsætningen viser et år med solid indtjening og et højt investeringsniveau i digital infrastruktur til gavn for danske borgere, virksomheder og landets sikkerhed.
“2025 har været et år, hvor vi har leveret på vores strategiske ambitioner i et udfordrende marked. Vi har investeret massivt i udbygningen af Danmarks digitale rygrad, cybersikkerhed og grøn omstilling på trods af et fortsat faldende investeringsincitament i telebranchen,” siger administrerende direktør, Michel Jumeau.
Stærk drift og høj operationel effektivitet
Omsætningen i 2025 udgjorde 6.344 millioner kroner, svarende til et fald på 1,7 procent sammenlignet med året før. Det er først og fremmest et resultat af faldende efterspørgsel på ældre teknologier. EBITDA før særlige poster udgjorde 4.618 millioner kroner, svarende til en EBITDA‑margin på 72,8 procent, understøttet af lavere driftsomkostninger og en målrettet indsats for øget automatisering og simplificering af processer.
“Vores fokus på operationel disciplin og effektivitet har gjort det muligt at fastholde en stærk indtjening, samtidig med at vi fortsat investerer massivt i fremtidens netværk,” siger finansdirektør i TDC NET, Steen Møller.
Markante investeringer i fiber, 5G og netværk
TDC NET investerede i 2025 i alt 2,9 millioner kroner millioner kroner i udvikling og modernisering af den digitale infrastruktur. Investeringerne blev primært anvendt til fortsat fiberudrulning, styrkelse af mobilnettet samt modernisering og forenkling af it‑platforme, hvilket samlet set skabte en mere robust og sikker infrastruktur i Danmark..
Ved udgangen af 2025 havde TDC NET oprettet cirka 853.000 access points, hvor husstande og virksomheder har mulighed for at koble sig på deres fibernet, og selskabet fik omkring 45.000 nye fiberkunder i løbet af året. Samtidig opretholdt TDC NET en landsdækkende 5G‑dækning på 99,7 procent og blev for tiende år i træk målt til Danmarks bedste mobilnetværksoplevelse.
Nedlukningen af det aldrende kobbernet fortsatte som planlagt, og i 2025 blev 178 centraler lukket, mens yderligere 273 centraler blev annonceret til lukning i 2026. Det betyder, at 38 procent af kobbernettet er planlagt til aktiv nedlukning.
Betydelige fremskridt på bæredygtighed og cirkularitet
I 2025 reducerede TDC NET sine samlede CO2‑udledninger (Scope 1, 2 og 3) med 9 procent sammenlignet med 2024 og med 54 procent i forhold til basisåret 2020. Selskabet er dermed mere end halvvejs mod målet om netzero‑udledning i 2030.
2025 blev også året, hvor selskabet lancerede en ny cirkularitetsstrategi med målet om zero waste i 2030. I 2025 blev 82 procent af alt affald genanvendt eller genbrugt, og mere end 760 ton kabler blev taget op af jorden, hvoraf hovedparten kan genanvendes.
Samtidig øgede TDC NET andelen af vedvarende energi, så 72 procent af selskabets elforbrug i 2025 blev dækket af strøm fra egne solcelleparker.
“Vi ser bæredygtighed som en integreret del af vores forretning. Fremskridtene i 2025 viser, at vi kan kombinere teknologisk udvikling, ansvarlig ressourceanvendelse og solid drift,” siger Michel Jumeau.
Solid finansiering og udsigter for 2026
I 2025 udstedte TDC NET sustainability‑linked obligationer for i alt 1 milliarder euro, hvilket styrkede selskabets finansielle fleksibilitet og understøttede de langsigtede klimaambitioner.
For 2026 forventer TDC NET en stabil udvikling i indtjening og et fortsat højt investeringsniveau i mobil- og fibernet samt i den igangværende transformation af forretningen.
For mere information, kontakt chef for ekstern kommunikation Lasse Bjerre Sørensen, 2929 2333.