Først og fremmest er fiber og coax to forskellige teknologier. Hvor coax-forbindelsen kommer ind gennem kabel-tv-stikket, har fiber sin egen forbindelse, som kun leverer internet.
Selvom coax er den mest udbredte løsning af de to, er den ikke den hurtigste. Dens udbredelse skyldes, at den engang var den hurtigste, og så var den nem og ligetil, fordi mange allerede havde kabel-tv.
I dag er coax blevet overhalet af fiber med både hastighed og kapacitet. Fiber transporterer data med lysets hastighed. Og download- og uploadhastigheden er den samme, typisk 1.000 Mbit hver vej. Det giver fiberen sin høje kapacitet og stabilitet.
Fordele og ulemper?
En af de helt store fordele med fiber er, at du har det, man kan kalde for din egen personlige linje. En ultratynd tråd, som ligger beskyttet i et lyslederkabel. Du har derfor den fulde kapacitet til rådighed på din fiberforbindelse, og du slipper for forsinkelser, afbrydelser eller ”støj” på linjen. Med coax kan du være uheldig, at dit internet bliver sløvt, når mange i området er på nettet, selvom du egentlig burde have en god hastighed til rådighed.
En anden fordel med fiber er, at det er designet til at kunne opgraderes løbende, så det dækker de digitale behov og krav både nu og fremover. Fibernet har potentielt nærmest uanet høj kapacitet og muligheder, når det gælder f.eks. downloadhastigheder.
Konklusion: Fiber vs. coax
Coax er stadig en effektiv løsning, som dækker de flestes behov indtil videre. Men fiber er en ny teknologi, som tager mere og mere over. Primært fordi, den er gearet til vores digitale behov nu og fremover. Så når først du har fået fiber, behøver du ikke skifte løsning igen.








